Kontakt os på 96 68 22 00 eller skriv en mail til technor@technor.dk
Udsugningsanlægget til støvafsugning er dimensioneret for at kunne håndtere op til 12 kg overskydende mel i timen fra tre automatiske meldryssere til rullebord for udrulning af dej og til støvsugning af udstyr og gulve.
For at kunne suge det overskydende mel bort fra dejen og båndet var der behov for, at få melet gjort luftbåret. Dette blev gjort ved at udstyre meldryssernes sugeskærme indvendig med trykluftdrevende roterende Uni-blower elementer med specielle luftdyser, der under rotation hvirvler det overskydende mel op. Der blæses retningsbestemt luft ned over dejen og båndet med en tilpasset mængde trykluft, så støv ikke bliver tilført til rummet, men støvet holdes under skærmen og suges bort.
Anlæggets filter er opstillet i produktionen for at minimere risikoen for at melstøvet suger fugt og derved opbygger klistrede støvkager på filterindsatserne, som er en udfordring at rense af.
Da melstøvet kan skabe potentiale for dannelse af en eksplosiv atmosfære og ved antændelse for støveksplosion er anlægget udrustet i henhold til ATEX-direktivet.
Ventilatoren frekvensreguleres, så der kompenseres automatisk for den varierende systemmodstand i anlægget.
Udfyld felterne og bliv kontaktet.
Mange tak for din henvendelse.
Vi vil ringe dig op hurtigst muligt.
Hovsa, noget gik galt.
Prøv igen.