Technor logo

Service af ventilationsanlæg

fokus på bæredygtighed og minimal miljøbelastning

Overlad servicen af jeres ventilationsanlæg til Technor og få et effektivt anlæg

Et funktionsdygtigt ventilationsanlæg er alfa og omega for en produktionsvirksomhed. Det er ikke kun en nødvendig del af produktionen, det hjælper også med at skabe et sundt indeklima for medarbejderne. Men fordi produktionsvirksomheder er dybt afhængige af ventilationsanlæg, er de også sårbare over for eventuelle nedbrud, fejl og ubalancer i anlægget. Det kan løbende servicering af anlægget være med til at afhjælpe.

 

Hos Technor har vi serviceret og repareret mange typer anlæg, og vi kender til problematikken med at stå med et anlæg, der ikke virker optimalt. Med 35 års erfaring i branchen er vi specialister inden for ventilationsanlæg, og vi kan servicere alle typer anlæg, så fejlen udbedres, og driften optimeres. Vi hjælper både med den løbende service af anlægget og udbedring af akut opståede problemer.



Om Technor

Ring til os på 96 68 22 00, eller kontakt os via nedenstående kontaktformular, hvis I står med et anlæg, der skal serviceres.


Vores serviceteknikere dækker hele Danmark og kan som oftest løse problemet inden for få timer.

Ventilationsindustri formular

Hvad er inkluderet i Technors serviceordning?

Kort responstid


Vi har tilknyttet et stærkt hold af serviceteknikere, som dækker hele Danmark. Det vil sige, at hvis der pludselig opstår problemer med et anlæg, rykker vi hurtigt ud og løser problemet. I skal altså kun være foruden anlægget i meget kort tid, før det er funktionsdygtigt igen. Vi udfører ikke kun service af ventilationsanlæg i Danmark – vi har korte responstider i alle de nordiske lande og udfører service af ventilationsanlæg i hele verden.

Fast aftale eller efter behov


Vælger I at indgå en aftale med Technor om service af jeres ventilationsanlæg, får I et skræddersyet tilbud, som er tilpasset jeres virksomheds behov. Det kan være, at I ønsker en aftale om fast servicering, eller at I er mere interesserede i muligheden for at ringe til os ved akutte problemer. Vi hjælper både med simple og komplicerede opgaver samt service af anlæg, der ikke er opført af os. Ved opstartsmødet fastlægger vi i samarbejde serviceaftalens omfang.

Opstart og indregulering


Det er godt givet ud at lade en erfaren servicetekniker stå for monteringen og installationen af et helt nyt anlæg. Selvom det kan være fristende at montere det selv, er det ofte en kompliceret opgave, og der kan opstå opstartsvanskeligheder undervejs, som skal løses. Vores serviceteknikere er specialister og sørger for at opsætte anlægget, så driften er optimal og effektiv fra start – noget der hurtigt kan ses i energiregnskabet. De hjælper også gerne med indregulering og at sikre den korrekte balance mellem ind- og udblæsning.

Effektiv behandling


Uanset hvilken type serviceordning jeres virksomhed har brug for, er jeres anlæg altid i gode hænder hos os. Vores serviceteknikere er uddannede inden for feltet, og de er opdateret med den nyeste viden og teknologiske udvikling. Ved akut opståede problemer finder de årsagen til problemet og løser det derefter. Ved løbende servicering gennemgår teknikeren anlægget fra A-Å og sørger for at reparere eventuelle skader, så anlægget bevarer sin ydeevne.

Overvågning og fjernsupport


Vælger I at indgå en aftale med Technor om service af jeres ventilationsanlæg, får I et skræddersyet tilbud, som er tilpasset jeres virksomheds behov. Det kan være, at I ønsker en aftale om fast servicering, eller at I er mere interesserede i muligheden for at ringe til os ved akutte problemer. Vi hjælper både med simple og komplicerede opgaver samt service af anlæg, der ikke er opført af os. Ved opstartsmødet fastlægger vi i samarbejde serviceaftalens omfang.

Særligt om ATEX


Er der fare for eksplosiv atmosfære (ATEX) på jeres arbejdsplads som følge af visse arbejdsprocesser, kan vi tage os af fjernelsen og transporten af de eksplosive materialer eller gasser. Det gør vi i henhold til ATEX-direktivet og leverandørens anvisninger, så eventuelt farlige situationer undgås. ATEX-anlæg skal generelt efterses og rengøres oftere end almindelige anlæg.

Udbyttet ved service af ventilationsanlæg

Der er mange fordele ved at få serviceret sit ventilationsanlæg løbende, hvoraf den største fordel er den økonomiske besparelse. Selvom der er omkostninger forbundet med løbende at få et anlæg serviceret af en fagmand, er omkostningerne større ved ikke at prioritere det.


Det kan nemlig betyde, at anlægget i en længere periode har haft markant reduceret drift, at der har været et stort energispild, eller at der i sidste ende er brug for en stor reparation. Effektiv procesudsugning og ventilation kan ses direkte på virksomhedens bundlinje gennem optimal drift, minimale vedligeholdelsesomkostninger og reducerede driftsforstyrrelser.


Typisk vil vedligeholdelsesomkostningerne på eksternt udstyr også falde, da der afsættes mindre støv og skidt i de bevægelige dele.

 

Det bidrager løbende service af et ventilationsanlæg til:

  • Optimeret anlæg
  • Effektiv drift
  • Øget oppetid
  • Bedre indeklima
  • Reducerede vedligeholdelsesomkostninger

 

Læs mere om vores industriventilations- og procesudsugningsanlæg.


Tilbehør og reservedele

 

Når et anlæg har været i drift i en længere periode, kan der på et tidspunkt opstå behov for at udskifte enkelte af delene eller at udvide den med nye funktioner. Til det formål kan vi levere stort set alle komponenter til procesudsugnings- og ventilationsanlæg i både lille og stort format.


Vi kan servicere stort set alle brancher med komponenter og reservedele, der matcher netop jeres behov. Leveringstiden er altid kort, og kvaliteten er høj.

 

Vi producerer desuden selv et af de stærkeste automatspjæld på markedet i dimensionerne Ø100–Ø500 mm i diameter. Automatspjældet er blevet grundigt testet gennem flere år og lukker effektivt af for luftgennemstrømningen.


Det er ekstremt holdbart, og baseret på vores erfaringer er driftsikkerheden meget høj takket være den gennemgående brug af højkvalitetskomponenter.

 

Brug kontaktformularen nederst på siden for bestilling af tilbehør og reservedele.


Share by: