Kontakt os på 96 68 22 00 eller skriv en mail til technor@technor.dk
Har du lyst til at prøve noget nyt, og blive en del af et stærkt team med højt humør? Har du fødderne solidt plantet på jorden, og er du lidt af en troldmand til el?
Velkommen til Technor ApS
Technor er en virksomhed som leverer og monterer procesventilation, højvakuumanlæg, filteranlæg og
energioptimeringsprojekter til industrien. Vi er i rivende udvikling og søger derfor en elektriker. Du bliver en del af et team i en mindre virksomhed, hvor der er højt til loftet og en god stemning, hvor alle arbejder tæt sammen for at sikre den mest optimale kundeservice.
Vi kan tilbyde en uformel omgangstone, hvor det er sjovt at gå på arbejde og lavt hierarki. Stor medarbejderindflydelse og frihed under ansvar. En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og løbende efteruddannelser via kurser.
Du vil derfor passe godt ind hvis du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi samarbejder på tværs af faggrupper. Du er engageret i dit arbejde, omstillingsparat og lidt af en ”kabel-indianer”.
Din arbejdsdag vil omfatte et tæt samarbejde med serviceafdelingen samt projektafdelingen. Dine arbejdsopgaver kan være alt el-teknisk indenfor procesventilation, men kan inkludere programmering, indregulering, funktionstest mm. Du vil have en servicebil til rådighed, og du kører som udgangspunkt ud fra hovedkontoret i Hobro. Dit distrikt vil hovedsageligt blive Jylland.
Så kom i stødet ved Technor og send en skriftlig ansøgning til servicechef Henrik Hoff på mail: hh@technor.dk eller giv os et kald på: 2245 0900.
Udfyld felterne og bliv kontaktet.
Mange tak for din henvendelse.
Vi vil ringe dig op hurtigst muligt.
Hovsa, noget gik galt.
Prøv igen.